En doksologi er en kort hymne eller et udtryk for lovprisning af Gud. Det bruges ofte i slutningen af ​​en salme eller bøn. Ordet kommer fra det græske *doxa*, der betyder ære, og *logos*, der betyder ord. En doksologi giver Gud ære. Det er et udbrud af lovprisning. Den afslutter en del af tilbedelsen.

Den mest berømte doxologi er Gloria Patri. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden. Som det var i begyndelsen, er nu og skal være, i all evighed. Amen. Den synges eller reciteres i mange kirker. Den er kort. Den er mindeværdig. Den opsummerer troen. Andre doxologier inkluderer Gloria in Excelsis Deo og doxologien i slutningen af ​​Fadervor. For dit er riget og magten og æren i evighed. Amen.

Doksologi i tilbedelse

• Gloria Patri: Ære være Faderen.
• Gloria in Excelsis Deo: Ære være Gud i det højeste.
• Fadervors doxologi: For dit er riget.
• Judas 24-25: Den eneste Gud, vor Frelser, være ære.
• Åbenbaringen 5:13: Velsignelse og ære og herlighed og magt.

Doxologier er vigtige i gudstjenesten. De markerer overgange. De afslutter bønner. De forener menigheden. Alle kender ordene. Alle synger sammen. Doxologien er en fælles lovprisningshandling. Den handler ikke om individet. Den handler om Gud. Den opløfter hjertet. Den fokuserer sindet. Den minder den tilbedende om formålet med tilbedelsen. Det er en lille ting. Et par linjer. En simpel melodi. Men den bærer vægt. Den er blevet sunget i århundreder. Den vil blive sunget i århundreder endnu. Doxologien er kirkens hjerteslag. Det er lovprisning i sin reneste form.