Korsfæstelse var en henrettelsesmetode, der blev brugt af romerne. Det involverede at sømme eller binde en person til et trækors. Personen blev efterladt til at dø. Det var langsomt. Det var smertefuldt. Det var offentligt. Det var designet til at ydmyge. Det var forbeholdt slaver, oprørere og de værste kriminelle. Det var en afskrækkelse. Det var en skandale. Det var en forbandelse.

Jesus blev korsfæstet. Han blev dømt af Sanhedrinet. Han blev stillet for Pilatus. Han blev pisket. Han blev hånet. Han blev naglet til et kors. Han blev løftet op. Han hang i timevis. Han talte syv gange. Han tilgav sine mordere. Han lovede paradis til en tyv. Han tog sig af sin morder. Han følte sig forladt. Han sagde, at det er fuldbragt. Han døde. Jorden rystede. Forhænget revnede. Høvedsmanden troede. Det er historien. Det er evangeliet.

Korsfæstelse i skriften

• Matthæus 27: Korsfæstelse og død.
• Markus 15: den korteste beretning.
• Lukas 23: Jesus tilgiver og lover paradis.
• Johannes 19: Jesus tager sig af sin mor.
• Filipperbrevet 2:8: lydige indtil døden på korset.

Korset er kristendommens symbol. Det er et symbol på lidelse. Det er et symbol på kærlighed. Det er et symbol på sejr. Kristus døde på korset. Han tog straffen for synd. Han bar forbandelsen. Han betalte prisen. Han forløste os. Korset er ikke målet. Opstandelsen er målet. Korset er midlet. Opstandelsen er sejren. Korset er der, hvor synden blev gjort til skamme. Opstandelsen er der, hvor døden blev besejret. Korset er dårskab for verden. Det er Guds kraft for dem, der bliver frelst. Korset er historiens centrum. Det er evangeliets centrum. Det er centrum for vores tro. Vi prædiker Kristus korsfæstet. Det er budskabet. Det er håbet. Det er korset.