Anglikanisme er traditionen bag Church of England og dens grene. Den opstod fra den engelske reformation i det 16. århundrede. Kong Henrik VIII brød med Rom. Church of England blev uafhængig. Den bevarede mange katolske traditioner. Den antog protestantisk teologi. Det er en middelvej, en middelvej. Den er både katolsk og reformert.

Anglikanismen spredte sig gennem det britiske imperium. Det er nu en global fællesskabsorden. Den anglikanske fællesskabsorden omfatter kirker i over 165 lande. Ærkebiskoppen af ​​Canterbury er den åndelige leder. Han er ikke en pave. Han har ingen jurisdiktion. Han er et fokuspunkt for enhed. Fællesskabet er mangfoldigt. Det omfatter både højkirkelig og lavkirkelig. Det omfatter evangelisk og anglokatolsk. Mangfoldigheden er en styrke. Det er også en kilde til spændinger.

Anglikanske særpræg

• Den fælles bønnebog: fælles liturgi.
• Episkopal politik: biskopper styrer.
• Via medier: en mellemvej mellem Rom og Genève.
• Skrift, tradition og fornuft: den trebenede skammel.
• Omfattendehed: bred vifte af overbevisninger.

Anglikanismen er en global familie. Det er ikke én kirke. Det er et fællesskab af kirker. De deler historie, liturgi og arv. De er uenige om mange ting. Kvinders ordination. Homoseksualitet. Skriftens autoritet. Disse debatter er i gang. Fællesskabet holder sammen. Det bøjer sig. Det brister ikke. Det er den anglikanske måde. Det er ikke pænt. Det er ikke ensartet. Det er et stort telt. Det omfatter mange stemmer. Det søger at tilbede Gud i hellighedens skønhed. Det søger at tjene verden i Kristi navn. Det er en tradition for bøn og mission. Det er en tradition for tro og fornuft. Det er anglikanisme.