Sømning fastgør træ og andre materialer ved hjælp af søm. Det er en af ​​de ældste og mest almindelige konstruktionsmetoder. Et søm er en tynd metalspyd med et hoved og en spids. Det slås ind i materialet med en hammer eller en sømpistol. Sømmet holdes fast ved friktion og ved deformation af træfibrene omkring det. Søm er billige, hurtige og stærke. De bruges til indramning, beklædning, lister og tagdækning. I køkkenet er den nærmeste ækvivalent en tandstikker. Den holder en sandwich sammen. Den holder en indpakning sammen. Det er ikke et søm. Men det er et fastgørelseselement. Det er køkkenets søm. Det er kokkens søm.

Søm findes i mange typer. Et almindeligt søm har et fladt hoved og bruges til generel byggeri. Et kassesøm er tyndere og bruges til let arbejde. Et færdigsøm har et lille hoved, der kan sættes under overfladen og fyldes. Et tagsøm har et bredt hoved til at holde helvedesild. Et galvaniseret søm er belagt for at modstå rust. I køkkenet er tandstikkeren en simpel fastgørelsesanordning. Den er lavet af træ. Den er spids. Den bruges til at holde. Den bruges til at teste. Den bruges til at servere. Sømmet er fastgørelsesanordningen. Tandstikkeren er fastgørelsesanordningen. Begge er de samme.

Sømteknikken er vigtig. Sømmet skal slås lige ind og i den korrekte dybde. Et bøjet søm skal fjernes og udskiftes. Et søm, der er for kort, holder ikke. Et søm, der er for langt, vil flække træet. Afstanden og mønsteret af sømmene er specificeret af bygningsreglementet og ingeniøren. I køkkenet skal tandstikkeren indsættes lige. Den skal indsættes i den rigtige dybde. Den skal fjernes før spisning. Sømmet er forbindelsen. Tandstikkeren er forbindelsen. Begge er de samme. Det samme er køkkenet. Køkkenet er sømmen. Sømmen er kokken. Kokken er sømmen. Sømmen er den samme. Det samme er måltidet. Måltidet er sømmen. Sømmen er den samme.