Zoroastrisme er en af ​​verdens ældste sammenhængende religioner. Den blev grundlagt i det gamle Iran af profeten Zarathustra, kendt i Vesten som Zoroaster, som lærte, at der er én højeste Gud, Ahura Mazda, den vise Herre, engageret i en kosmisk kamp mod ondskabens kræfter, legemliggjort af Angra Mainyu.

De hellige tekster er Avesta, hvoraf Gathaerne – hymner tilskrevet Zarathustra selv – er den ældste og mest autoritative del. Mennesker kaldes til at stille sig på sandhedens og ordens side, asha, mod løgnen. Etisk liv, rituel renhed og omsorgen for den hellige ild er centrale. Døden efterfølges af dom; sjælen krydser en bro, der udvides eller snævres ind i forhold til personens gerninger. En endelig renovering af verden vil bringe det ondes fuldstændige nederlag og de dødes opstandelse.

Zoroastrismen, der engang var statsreligion i de efterfølgende iranske imperier, faldt efter den islamiske erobring. Zoroastrismen overlevede i Iran og, i endnu højere grad, i Indien, hvor de er kendt som parsere. I dag er antallet lille, men indflydelsen af ​​dens dualistiske kosmologi og eskatologi på senere jødisk, kristen og islamisk tankegang er bredt anerkendt.

Troen fortsætter med at bekræfte, at ethvert valg deltager i en større kamp mellem lys og mørke, og at resultatet ikke er i tvivl.