En apostel er en af ​​de tolv, som Jesus udvalgte til at sprede evangeliet. Ordet kommer fra det græske ord *apostolos*, der betyder en udsendt person. Jesus sendte dem ud for at prædike, helbrede og uddrive dæmoner. De var hans nærmeste tilhængere. De var vidner til hans opstandelse. De grundlagde kirken. De er fundamentet for troen.

De tolv er navngivet i evangelierne. Peter, Andreas, Jakob, Johannes, Filip, Bartholomæus, Thomas, Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, Thaddæus, Simon Zeloten og Judas Iskariot. Judas forrådte Jesus. Han blev erstattet af Mattias. Paulus var ikke en af ​​de tolv. Men han kaldes en apostel. Han så den opstandne Kristus på vejen til Damaskus. Han blev sendt til hedningerne. Han skrev mange af brevene i Det Nye Testamente.

Apostlene i Det Nye Testamente

• Peter: leder af de tolv, prædikede på pinsedagen.
• Johannes: elsket discipel, skrev et evangelium og breve.
• Paulus: apostel for hedningerne, skrev Romerbrevet.
• Thomas: tvivlede, troede så, traditionen siger, at han tog til Indien.
• Matthæus: skatteopkræver, skrev et evangelium.

Apostlene var almindelige mænd. Fiskere. En skatteopkræver. En fanatiker. De var ikke lærde. De var ikke velhavende. De var ikke magtfulde. Men de forandrede verden. De prædikede med frimodighed. De led forfølgelse. De døde som martyrer. Traditionen siger, at Peter blev korsfæstet på hovedet. Paulus blev halshugget. Jakob blev dræbt af Herodes. De gav deres liv for evangeliet. De er troens helte. De er apostlene. Kirken er bygget på deres vidnesbyrd. Deres vidnesbyrd er fundamentet. De så den opstandne Herre. De forkyndte ham. De vendte verden på hovedet. Og de taler stadig i dag. Gennem skrifterne. Gennem kirken. Gennem den tro, de overleverede. Apostlene er ikke døde. De lever i det ord, de prædikede.