Når information er blevet kodet, skal den bevares over tid, hvis den skal være tilgængelig senere. Lagring er opbevaring af kodet information i hukommelsen.

Forskellige systemer understøtter lagring over forskellige tidsskalaer: synaptiske ændringer i korte intervaller, konsolidering på systemniveau i længere perioder. Søvn spiller en aktiv rolle i stabiliseringen af ​​visse former for lagring. Kapacitetsbegrænsninger er mest tydelige i korttids- og arbejdshukommelse; langtidslagring synes reelt ubegrænset til praktiske formål.

Lagring er ikke statisk. Minder kan ændres, når de genaktiveres, og interferens kan nedbryde dem. Biologiske forhold – alder, stresshormoner, neurologisk sygdom – påvirker lagringens integritet. Teknikker, der forbedrer kodning og reducerer interferens, understøtter mere pålidelig lagring. Uden lagring ville der ikke være nogen læring, der varer længere end nuet.

Det, der lagres i dag, bliver den viden, der former morgendagens opfattelse og beslutning.