En algoritme er en trinvis procedure, der garanterer en løsning på et bestemt problem, hvis en sådan findes. Den er metodisk, endelig og defineret klart nok til, at en computer – eller et omhyggeligt menneske – kan følge den uden improvisation.

I kognitiv psykologi bruges udtrykket i kontrast til heuristikker. En algoritme til at løse et anagram kan være at generere enhver mulig omarrangering af bogstaverne, indtil ordet optræder; metoden er garanteret, men langsom. En heuristik kan være at prøve almindelige præfikser og suffikser først; det er hurtigere, men kan mislykkes. Folk bruger sjældent rene algoritmer til hverdagsproblemer, fordi søgeområdet ofte er for stort, og tiden er begrænset.

Inden for datalogi er algoritmer kernen i programmering. Sortering, søgning, stifinding og kryptering er alle afhængige af omhyggeligt designede procedurer, hvis effektivitet kan analyseres matematisk. Den samme formelle ånd er kommet ind i psykologien gennem beregningsmodeller for perception, hukommelse og beslutningstagning.

Når en proces beskrives som algoritmisk, er påstanden, at hvert trin er specificeret, og at resultatet, givet tilstrækkelige ressourcer, er sikret.