Når to tektoniske plader bevæger sig mod hinanden, kaldes kollisionszonen en konvergent grænse. Den ene plade synker normalt ned under den anden i en proces kendt som subduktion, eller pladerne kan smuldre opad og danne bjergkæder, hvis begge er kontinentale.

Konvergens mellem hav og ocean skaber vulkanske øbuer; konvergens mellem hav og kontinenter skaber kontinentale vulkanbuer og dybe skyttegrave. Kollisioner mellem kontinenter skaber de højeste bjergbælter, såsom Himalaya. Jordskælv er hyppige og kan være meget dybe langs den subducerende plade.

Konvergente grænser genbruger oceanisk skorpe til kappen og genererer ny kontinental skorpe gennem magmatisme. Stillehavsringen følger i vid udstrækning disse grænser. Studiet af dem afslører, hvordan Jordens overflade konstant fornyer sig selv gennem ødelæggelse og dannelse af litosfæren.

• Pladegrænse hvor plader støder sammen
• Involverer ofte subduktion af én plade
• Producerer vulkaner, skyttegrave og bjerge
• Sted med hyppige store jordskælv