Heteroseksualitet er primært tiltrækning til det andet binære køn eller til et andet køn end ens eget, i den måde ordet almindeligvis bruges. Det er det statistiske flertalsmønster i de fleste undersøgelser og er blevet behandlet som standard i så lang tid, at folk glemmer, at det også er en orientering med en historie.

Standardstatus medfører privilegier, og det kan også medføre et tyndt manuskript: mand plus kvinde plus bestemte roller. Masser af heteroseksuelle par smider det manuskript ud og bruger stadig ordet. Masser af mennesker, der engang antog, at de var heteroseksuelle, finder senere en mere præcis betegnelse. Begge ting sker uden at det kræver en offentlig meningsprøve.

Tiltrækning til det modsatte køn beskytter ikke nogen mod dårlig samtykkepraksis eller mod seksuelt overførte sygdomme. Disse problemer hører ikke til andre samfund som en specialitet.

Hvis ordet passer, så passer det. Det behøver ikke at være højt for at være ægte.