Monoteisme er troen på én Gud. Ordet kommer fra det græske monos, der betyder én, og theos, der betyder gud. Det er troen på, at der kun er én Gud. Han er skaberen. Han er opretholderen. Han er herskeren. Han er dommeren. Han er frelseren. Han er herren. Han er kongen. Han er faderen. Han er sønnen. Han er ånden. Han er treenigheden. Han er den ene. Han er den eneste. Han er Gud. Han er monoteisme.

Monoteisme er centralt for jødedommen, kristendommen og islam. Jødedommen bekender Shema. Hør, o Israel: Herren vor Gud, Herren er én. Kristendommen bekender Treenigheden. Én Gud i tre personer. Fader, Søn og Helligånd. Islam bekender Shahada. Der er ingen gud undtagen Allah, og Muhammed er hans profet. De tre religioner kaldes abrahamitiske. De sporer deres tro tilbage til Abraham. De tilbeder Abrahams Gud. De tror på én Gud. De er monoteistiske. De er monoteisme.

Monoteistiske religioner

• Jødedommen: Shema, én Gud, Jahve.
• Kristendom: Treenigheden, én Gud i tre personer.
• Islam: Shahada, én Gud, Allah.
• Sikhisme: én Gud, Ik Onkar.
• Baha'i: én Gud, religionernes enhed.
• Zoroastrisme: én Gud, Ahura Mazda.
• Rastafari: én Gud, Jah.

Monoteisme er ikke bare en tro. Det er et verdenssyn. Det former alt. Det former etik. Det former tilbedelse. Det former samfundet. Det former historien. Det former kulturen. Det former civilisationen. Det former verden. Monoteisme siger, at der er én Gud. Han er hellig. Han er retfærdig. Han er kærlig. Han er barmhjertig. Han er nådig. Han er trofast. Han er sand. Han er god. Han er stor. Han er strålende. Han er majestætisk. Han er fantastisk. Han er vidunderlig. Han er smuk. Han er perfekt. Han er uendelig. Han er evig. Han er uforanderlig. Han er alvidende. Han er almægtig. Han er altnærværende. Han er alkærlig. Han er alvis. Han er algod. Han er alretfærdig. Han er albarmhjertig. Han er alnådig. Han er altrofast. Han er al sand. Han er alhellig. Han er alherreligiøs. Han er al majestætisk. Han er al-fantastisk. Han er al-vidende. Han er al-smuk. Han er al-perfekt. Han er al-uendelig. Han er al-evig. Han er al-uforanderlig. Han er alt. Han er Gud. Han er én. Han er monoteisme.