Økumenisme er bevægelsen mod enhed mellem kristne trosretninger. Ordet kommer fra det græske oikoumene, der betyder hele den beboede verden. Det er bestræbelsen på at overvinde splittelser. Det er Jesu bøn. Han bad om, at de alle måtte være ét. Kirken har været splittet i århundreder. Øst og vest. Katolsk og protestantisk. Trosretninger og ikke-trosretninger. Økumenisme søger at hele disse splittelser. Den søger fælles fodslag. Den søger samarbejde. Den søger enhed.

Den moderne økumeniske bevægelse begyndte i det 20. århundrede. Kirkernes Verdensråd blev grundlagt i 1948. Det samler over 350 kirker. Den katolske kirke deltager i nogle dialoger. Den luthersk-katolske dialog resulterede i en fælles erklæring om retfærdiggørelse i 1999. Den løste en 500 år gammel strid. Fremskridtene er langsomme. Men de er reelle. Kristne beder sammen. De arbejder sammen. De tjener sammen. De anerkender hinandens dåb. De anerkender hinandens tjenester. De kommer tættere på hinanden.

Økumeniske indsatser

• Kirkernes Verdensråd: globalt fællesskab.
• Luthersk-katolsk dialog: løsning af konflikter.
• Taizé-fællesskabet: økumenisk klostervæsen.
• Bønneuge for kristen enhed: årlig begivenhed.
• Fælles teologiske udsagn: fælles grundlag.

Økumenisme handler ikke om kompromis. Det handler ikke om at ignorere forskelle. Det handler om dialog. Det handler om forståelse. Det handler om kærlighed. Det handler om lydighed mod Kristus. Jesus bad for enhed. Enhed er ikke valgfrit. Det er en befaling. Det er en gave. Det er en opgave. Kirken er én. Men den er splittet. Splittelsen er en skandale. Det er et sår. Økumenisme er helbredelsen. Det er forbindingen. Det er medicinen. Det er håbet. Kirken vil være én. Den skal være én. Den vil være én. Når Kristus vender tilbage, vil han samle sit folk. Fra hver stamme og hvert tungemål og hver nation. Fra enhver trosretning. Fra enhver tradition. De vil være ét. De vil være hans. De vil være kirken. Det er visionen. Det er bønnen. Det er økumenisme.