Ledelinjer er linjer i et billede, der styrer beskuerens øje. De kan være lige eller buede, naturlige eller menneskeskabte. En vej, en flod, et hegn, en række træer, en trappe, en skygge. De trækker øjet fra en del af billedet til en anden, ofte mod hovedmotivet. Ledelinjer er et af de mest effektive kompositionsværktøjer, og de er lette at finde, når man først begynder at lede.

Ledende linjer fungerer, fordi øjet følger linjer. En stærk linje, der kommer ind fra bunden af ​​billedet, leder beskueren ind i billedet. En linje, der buer, leder øjet langsommere og skaber en følelse af rejse. En linje, der peger direkte mod motivet, skaber vægt. Linjer kan også skabe dybde. En vej, der trækker sig tilbage i det fjerne, trækker øjet fra forgrunden til baggrunden. Linjer kan bruges til at opdele billedet, til at skabe balance eller til at skabe spænding. Ikke alle billeder har brug for ledelinjer. Men når de er til stede og bruges godt, får de et billede til at føles bevidst og dynamisk.

Typer af førende linjer

• Lige. Veje, hegn og jernbaneskinner.
• Svingede. Floder, stier og snoede veje.
• Diagonal. Trapper, skygger og hustage.
• Impliceret. Linjer foreslået af blik eller gestus.

Indledende linjer er ikke en regel. De er et værktøj. Brug dem, når de tjener billedet. Ignorer dem, når de ikke gør det.