Bjerge, floder og kystlinjer har altid formet magt. Geopolitik undersøger, hvordan geografiske forhold påvirker staters politiske adfærd og forholdet mellem dem. Kontrol over strategiske stræder, ressourceforekomster eller bufferzoner har drevet alliancer og konflikter i århundreder.

Klassiske geopolitikere lagde vægt på hjerteområder og randområder; moderne analyser tager også højde for teknologi, handelsruter og klimaforandringer. Adgang til sjældne mineraler, arktiske sejlruter og digital infrastruktur indgår nu i geopolitiske beregninger sammen med traditionelle bekymringer om territorium.

Politikere og militærplanlæggere studerer geopolitik for at forudse brændpunkter og muligheder. Feltet befinder sig i krydsfeltet mellem geografi, historie og internationale relationer. Fysisk geografi bestemmer ikke politik, men begrænser og muliggør konstant de valg, stater træffer.

• Undersøgelse af geografiens indflydelse på politik
• Tager hensyn til ressourcer, placering og strategisk plads
• Informerer udenrigspolitik og sikkerhedsanalyse
• Udvikler sig med teknologi og globale forandringer