Material Design er et designsprog udviklet af Google. Det debuterede i 2014 som et samlet system til Android og Googles webprodukter. Systemet bruger dybde-, bevægelses- og gitterbaserede layouts. Overflader og kanter giver visuelle signaler. Skygger angiver elevation. Elementer kaster skygger for at vise deres forhold til overfladen under dem. Designet efterligner fysiske materialer, deraf navnet. Men det er ikke skeuomorfisme. Det imiterer ikke læder eller træ. Det abstraherer egenskaberne af papir og blæk til et digitalt system.

Material Design giver retningslinjer for layout, farve, typografi, ikonografi og bevægelse. Gitteret er baseret på et 8dp-afstandssystem. Komponenter har definerede tilstande: standard, musepeker, fokus, trykket ned og deaktiveret. Bevægelse er målrettet. Animationer viser, hvor elementer kommer fra, og hvor de skal hen. De styrer opmærksomheden og giver feedback. Systemet har udviklet sig. Material Design 2 har forfinet komponenterne. Material Design 3 introducerede dynamisk farve, som genererer paletter fra en brugers baggrund. Systemet er åbent. Udviklere og designere kan bruge det gratis. Det er blevet adopteret ud over Googles produkter. Mange apps bruger Material-komponenter, fordi de er velkendte og veltestede. Systemet er ikke perfekt. Kritikere siger, at det ser generisk ud. Hver app, der følger efter, ligner alle andre apps. Afvejningen er konsistens. Material Design giver teams et fælles sprog. De kan bygge hurtigere, fordi beslutningerne allerede er truffet.

Principper for materialedesign

• Materiel metafor — overflader og kanter giver signaler
• Fed grafik — bevidst farve og billedsprog
• Bevægelse — animationer guider og informerer
• Adaptiv — fungerer på tværs af enheder og skærmstørrelser
• Gitterbaseret — 8dp-afstandssystem

Material Design er et system. Det gør designbeslutninger nemmere ved at tilbyde standardindstillinger. Standardindstillingerne kan følges eller tilsidesættes. Systemet er et udgangspunkt, ikke en spændetrøje.